Sol og varme i Spanien - www.sologvarme.dk
Forside
Spanien
Priser
Kontakt os
Gode Links
Alicante hus galleri
Alicante
Alicante by
Alicante golf
Byer i omegnen
Lokale markeder
Lokale højtider
Spanien

Lækkert hus i Alicante området

Lækkert feriehus med egen pool – beliggende i Gran Alacant med få km til Alicante.

Nyere villa på ca. 138 m2 incl. terrasser. 

Villaen er opført i spansk stil med pudsede cremefarvede mure og tegltag – hvidt smedejern omkring døre og vinduer. Egen mindre privat pool (ca 6 x 4 m.) i den beplantede og flisebelagte have, hvor havemøbler og liggestole etc. forefindes.

Feriehuset indeholder: 3 soveværelser med hver 2 sovepladser. 2 badeværelser. Køkken med alt i hårde hvidevarer herunder opvaskemaskine og vaskemaskine.  All-rum med spiseafdeling. Dejlig stor stue (hvor yderligere 2 sovepladser forefindes i form af en sovesofa) - i stuen endvidere fladskærms-tv, dvd-afspiller, cd-anlæg. Air-con i alle soveværelser. Fra stuen er der udgang til stor terrasse med havemøbler.

Derudover kæmpestor tagterrasse med udsigt til bjergene.

Huset er beliggende i fredeligt og rolig område. Indenfor gå-afstand byder området bl.a. på mange restauranter, pubber, gode indkøbsmuligheder, flot natur og et stort fælles poolområde.  Større byer nåes med bil, bus eller cykel.

Flere golfbaner, badeland, safaripark mv. indenfor køreafstand.

Få minutters kørsel til dejlig børnevenlig sandstrand, som samtidigt har ry for at være en af kystens bedste badestrande.

Flyvetid: København-Alicante ca. 3 timer. Samme flyvetid fra Billund-Alicante.

Transporttid fra Alicante lufthavn til feriebolig i Gran Alacant, er ca. 10 min kørsel i bil eller med bus.

Mod et mindre beløb er der mulighed for afhentning i Alicante lufthavn.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte os – dog helst efter kl. 16.00 på hverdage da vi ikke altid har mulighed for at komme til telefonen i dagtimerne. Du er endvidere velkommen til at kontakte os i weekenden. Se under fanen "kontakt os"