Sol og varme i Spanien - www.sologvarme.dk
Forside
Spanien
Priser
Kontakt os
Gode Links
Alicante hus galleri
Alicante
Alicante by
Alicante golf
Byer i omegnen
Lokale markeder
Lokale højtider
Lokale højtider

Lokale højtider

Santa Faz Pilgrimsvandring:    

Hvert år efter påske mødes omkring 200.000 mennesker, heraf de fleste lokale, for at gå den 8 km lange tur fra Alicantes centrum til Santa Faz-klostret, hvor Veronicas svededug, eller rettere et stykke af den, befinder sig. Veronica tørrede ifølge sagnet sveden af Jesu pande med et stykke stof, og derefter dukkede et billede af Jesu ansigt op på stofstykket. Santa Faz betyder "Helligt ansigt".

Christianos y Moros fiesta:

Fra 21.-24. april. Her mindes man slaget ved Alcoy i 1275, hvor de kristne sejrede over de muslimske maurere. Der er absolut ingen garanti for historisk korrekthed, men festivalen er en fantastisk oplevelse med "hære" der marcherer rundt i gaderne og mødes i "kamp". Der er musik, krudtrøg og fyrværkeri og hele byen holder fest!

Hogueras de San Juan:

23. juni (det vi kalder Sankt Hans-aften), er en kæmpe fiesta til ære for San Juan (Sankt Hans). De lokale forbereder festen i løbet af hele året, og når det går løs er det med store bål, kæmpe papmachéfigurer og træfigurer som går op i flammer på selve San Juan-aftenen. Der er musik, fyrværkeri, parader og fra d. 25. til d. 29 er der tordnende pyrotekniske shows. Der er fest døgnet rundt for hele familien.